1:00 PM - 2:00 PM
Senior Product Manager Interview
Sarah Jenkins

SYSTRA
·yesterdaySYSTRA
·yesterdayLocation
hybrid, Aarhus, Denmark
Commitment
Full Time
Level
Junior (<2 years)
Har du erfaring med baneafvanding, og har du lyst til at være med til at styrke fagligheden på tværs af spor og afvanding i en afdeling med spændende baneprojekter? Så er det måske dig, vi søger til Spor og Anlæg hos SYSTRA Danmark på kontoret i Aarhus.
En rolle med ansvar for baneafvanding, sporopgaver og blik for helheden i baneprojekter. Vi søger en kollega til vores kontor i Aarhus, som enten allerede har erfaring som fagleder inden for baneafvanding eller har ambitioner og mod på at træde ind i rollen. Du kommer til at sidde tæt sammen med vores specialist i baneafvanding i en afdeling, der arbejder på tværs af spor og anlæg fra både Aarhus og København. Vi søger en profil med erfaring inden for baneafvanding og med et blik for de vigtigste grænseflader i baneprojekter. Særligt er det vigtigt, at du har kendskab til samspillet mellem spor, jord og afvanding, og derfor hvordan de enkelte fagligheder påvirker hinanden.
En hverdag tæt på projekterne og på den faglige koordinering. I rollen kommer du til at arbejde med baneafvanding gennem hele projektforløbet, fra de tidlige faser og projektering til udførsel og opfølgning. Du vil blandt andet bidrage til kortlægning af eksisterende forhold, projektering og tværfaglig koordinering. Samtidig får du en vigtig rolle i at sikre, at afvandingsløsningerne hænger tæt sammen med sporprojekteringen og de øvrige tekniske discipliner i projektet. Du vil desuden sidde med opgaver indenfor sporområdet. Du vil bidrage fagligt i tilbudsarbejde, herunder med vurdering af opgaver, tidsestimering og beskrivelse af løsninger over for kunden. Derfor er det væsentligt, at du både har faglig tyngde inden for baneafvanding og forståelse for de øvrige fagområder, som indgår i baneprojekter.
Vi søger dig, der har erfaring med baneafvanding og er klar til at være fagleder. Du har nogle års erfaring med baneafvanding og gerne erfaring fra projektering, tilsyn eller udførsel. Måske har du allerede været fagleder på afvanding, eller måske er du nået til et sted i din karriere, hvor du er klar til at tage næste skridt og påtage dig det ansvar. Du er uddannet ingeniør eller har en anden relevant baggrund inden for anlæg og infrastruktur. Derudover har du forståelse for de øvrige fagområder i baneprojekter, særligt spor og jord, og du kan navigere i grænsefladerne mellem fagene. Vi lægger vægt på, at du har lyst til at tage ansvar, bidrage til den faglige udvikling og være med til at styrke et team i vækst.
Du bliver ansat på AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes ud fra anciennitet og kvalifikationer.
Interesseret? Send din ansøgning og dit CV via linket. Bemærk, at det kun er muligt at uploade et enkelt dokument på vores ansøgningsside under "Candidate Upload CV", derfor vil vi bede dig samle CV og ansøgning i ét dokument senest den 18-10-2026. Vi behandler ansøgninger løbende, så tøv ikke med at søge. Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at ringe til Julie Josefine Feddersen, afdelingschef, på telefon 26 84 41 48.
Vil du være en del af en arbejdsplads, der kombinerer det bedste af stort og småt? Vores styrke er, at vi arbejder i små effektive teams med støtte fra førende eksperter fra hele verden, hvor vi globalt set er 11.000 ansatte. Vi tilbyder karrieremuligheder på en moderne arbejdsplads med udfordrende og spændende opgaver i lokale projekter samt mulighed for at arbejde på internationale projekter. SYSTRA tilbyder dig et godt og trygt arbejdsmiljø med gode udviklings- og karrieremuligheder, faglig sparring og vidensdeling, kollegialt fællesskab, fleksible rammer og attraktiv personalepolitik (seniorordning, gode barselsvilkår for begge forældre), mulighed for hjemmearbejde, gode lønforhold og personalegoder samt en virksomhed med fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed.
SYSTRA er en international konsulentvirksomhed, og vi er førende inden for design, planlægning og udførelse af løsninger inden for infrastruktur som jernbaner, veje, letbaner og metro samt forsyning, miljø og vand, projektledelse og digitale løsninger. SYSTRA blev grundlagt i 1957 og har omkring 11.000 medarbejdere i 80 lande med mere end 1100 medarbejdere i Norden. I Danmark er vi omkring 320 projektledere, rådgivere og specialister, som siden 2007 har arbejdet for at skabe, designe og sikre intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker et velfungerende og dynamisk samfund. Vi har lokale kontorer i København, Aarhus, Esbjerg og Horsens. Mange af vores projekter er multidisciplinære, hvor vi samarbejder på tværs af organisation og landegrænser for at skabe løsninger, der gør verden mere bæredygtig og digital. Blandt vores største aktuelle projekter er Ny bane over Vestfyn, teknisk rådgivning til DSB's automatiseringsprojekt og til Banedanmarks elektrificeringsprojekt, udvidelse af Øresundsmotorvejen, projektering af forskellige letbaneprojekter, ligesom vi har været med på samtlige metrolinjer på den københavnske metro.