1:00 PM - 2:00 PM
Senior Product Manager Interview
Sarah Jenkins
Statens Rekrutteringsløsning
·TodayStatens Rekrutteringsløsning
·TodayLocation
onsite, Copenhagen, Capital Region, Denmark
Commitment
Full Time
Level
Junior (<2 years)
Vil du være med til at beskytte kritisk dansk infrastruktur mod avancerede cybertrusler og have et job med reel betydning for Danmarks sikkerhed? Så søger vi to fullstack-udviklere, der vil være med til at bygge de løsninger, som understøtter vores arbejde med cyberforsvar.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig. Vi er cybersektorens afdeling for operativ støtte og har ansvar for både it-infrastruktur og softwareløsninger. Vi arbejder bredt på tværs af teknologistakken – fra hardware og infrastruktur til data engineering og applikationsudvikling.
Vi søger en fullstack-udvikler, der både har blik for backend, softwarearkitektur og design patterns og samtidig interesserer sig for frontend, brugeroplevelse og den samlede løsning. Du kommer derfor ikke kun til at arbejde med kode, men med hele vejen fra behov og idé til en løsning, der fungerer i praksis.
Softwareudvikling er under hastig forandring. AI-agenter kan i dag implementere løsninger på en brøkdel af den tid, det tidligere tog, og det ændrer også udviklerens rolle. Hos os kommer du derfor ikke kun til at skrive kode. Du kommer i højere grad til at designe løsninger, sætte retningen for AI-agenter, evaluere deres output og sikre, at det, vi bygger, faktisk løser de rigtige problemer.
Den kortere vej fra idé til fungerende software betyder også, at vi kan arbejde mere eksperimenterende. I stedet for at bruge lang tid på at specificere den perfekte løsning kan vi hurtigt bygge en prototype, sætte den foran brugerne, indsamle feedback og løbende forbedre løsningen.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores arkitekter, product ownere, forretningsanalytikere og brugere, som selv er teknisk kompetente medarbejdere med stor viden inden for IT og IT-sikkerhed. Det stiller krav til, at du både kan forstå komplekse tekniske problemstillinger og omsætte brugerens behov til en enkel, robust og anvendelig løsning.
Du bliver en del af et team af specialister med bred teknisk erfaring. Vi har et uformelt miljø med høj faglighed, korte beslutningsveje og plads til at eksperimentere, udfordre eksisterende løsninger og udvikle dig både fagligt og personligt.
Opgaverne spænder bredt og kan blandt andet omfatte løsninger til forretnings- og complianceunderstøttelse, interne applikationer, automatisering og data engineering.
Du og din baggrund er vigtig. Vi leder efter en udvikler med en stærk og bred teknisk grundforståelse og lyst til at arbejde med softwareudvikling på en måde, hvor AI er en naturlig del af værktøjskassen. Vi lægger særligt vægt på følgende kvalifikationer:
Vi forventer ikke, at du er specialist i alle teknologier, men vi forventer, at du har bred teknisk erfaring, en stærk software engineering baggrund og evnen til hurtigt at forstå nye teknologier, systemer og problemstillinger.
Hvis du drømmer om at blive en del at dette team og møder mange - men ikke alle - af de nævnte kvalifikationer til stillingen, opfordrer vi dig til at sende en ansøgning.
Din nye arbejdsplads Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden. Du vil blive del af en helt særlig organisation, hvor vi står sammen om, at løse en vigtig opgave. Mange af dine kommende kolleger brænder for at gøre en forskel, og vi har et stærkt fagligt og socialt sammenhold.
Da vi ikke kan tale særlig meget om vores arbejde med venner og familie, så skabes der et helt særligt bånd til dine kolleger. Hos os er det ikke så nemt at tage arbejdet med hjem, da vi arbejder med fortrolige oplysninger. Til gengæld tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i planlægningen af din arbejdstid, og når du ikke er på arbejde, har du helt fri.
Vi har et stort fokus på det sociale sammenhold, som understøttes af forskellige arrangementer som for eksempel fredagsbar og brætspilscafé. Du har også mulighed for at tilmelde dig forskellige faglige fora, som går på tværs af organisationen. Vi har desuden en idrætsforening, hvor du kan dyrke forskellige typer motion i selskab med dine kollegaer.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af Forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet, hvis behovet opstår. Du kan læse mere om FE på vores hjemmeside www.fe-ddis.dk.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Sådan søger du stillingen: Send venligst ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og øvrig relevant dokumentation via stillingsopslaget, senest den 15. november 2026. I FE vil vi gerne stille alle ansøgere lige, hvorfor du gerne må undlade at vedhæfte billede af dig selv på CV og ansøgning. Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 47 og stiler mod en ansættelse fra 1. februar 2027.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23267@ddis.dk hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger. Et ansættelsesforhold i FE behandles med fortrolighed, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på i ansøgningsprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du også lade være med at dele det med nogen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.