1:00 PM - 2:00 PM
Senior Product Manager Interview
Sarah Jenkins
Billund Kommune
·TodayBillund Kommune
·TodayLocation
onsite, Billund, South Denmark, Denmark
Commitment
Full Time
Level
Junior (<2 years)
Kan du skabe sammenhæng mellem IT-systemer, arbejdsgange og praksis? I Voksen- og Sundhedsstaben i Billund Kommune søger vi en IT-koordinator, som vil spille en central rolle i at sikre, at vores digitale løsninger understøtter medarbejdernes arbejde og skaber værdi for borgerne. Du får en central rolle i arbejdet med især KMD Nexus og øvrige digitale løsninger på voksen- og sundhedsområdet.
Vi søger en kollega, der kan se sammenhængen mellem systemopsætning, dokumentation, arbejdsgange og faglig praksis, og som forstår, at IT ikke er et mål i sig selv, men et redskab, der skal understøtte vores kerneopgave. Arbejdet med Nexus, som er vores sundheds- og omsorgssystem, vil fylde en væsentlig del af din arbejdsdag. Du skal derfor trives med at bevæge dig mellem systemforvaltning, udvikling, implementering, support og undervisning. Samtidig skal du kunne omsætte komplekse problemstillinger til løsninger, der giver mening for ledere og medarbejdere i hverdagen.
Det hele handler dog ikke kun om udvikling og projekter. Vi håber også, du trives med hverdagens mangeartede opgaver og henvendelser. Nogle dage arbejder du med implementering af nye funktioner, test af systemændringer eller udvikling af digitale arbejdsgange. Andre dage hjælper du en leder med et spørgsmål til Nexus, understøtter vores superbrugere eller finder løsninger på konkrete udfordringer i driften. Derfor søger vi en person, der både kan bevare overblikket over de lange udviklingsspor og samtidig levere nærværende support og sparring i hverdagen.
Du får en central rolle, og du bliver den person, som både kolleger, ledere, superbrugere og samarbejdspartnere går til, når digitale arbejdsgange skal udvikles, optimeres eller forklares.
Vi har nok at lave, og nogle af de opgaver, du vil bruge tiden på hos os, vil være at:
Opgaverne tilpasses naturligvis dine kompetencer og erfaringer.
Vi ved, at ingen kan alting, og derfor kan der være mange veje ind i jobbet. Vi stiller ingen krav om en bestemt uddannelsesbaggrund, men vi leder efter en kollega, der:
Kendskab til VUM, FSIII eller social- og sundhedsområdet ser vi som en stor fordel.
Hos os får du:
Vi ved, at vores systemlandskab er komplekst, og derfor lægger vi stor vægt på en grundig introduktion til jobbet. Har du ikke kendskab til alle vores løsninger på forhånd, forventer vi ikke, at du kan det hele fra første dag. Vi sørger for relevant oplæring, sparring og mulighed for kompetenceudvikling, så du bliver godt rustet til opgaven.
Voksen- og Sundhedsstaben understøtter kommunens tilbud og indsatser på voksen- og sundhedsområdet. Vi hører hjemme under direktøren for Voksne og arbejder tæt sammen med Ældre- og Sundhedsområdet, Handicap og Psykiatri, ledere og medarbejdere på hele området for at skabe de bedste rammer for både faglig kvalitet, udvikling og drift. Vi er en broget flok med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og jobfunktioner. Vi lægger vægt på ordentlighed, samarbejde og høj faglighed, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen.
Stillingen er placeret i Voksen- og Sundhedsstaben i Billund Kommune. Du refererer til stabsleder Christine Gärtner, som du også kan kontakte, hvis du har spørgsmål til stillingen eller er nysgerrig på at høre mere. Hun kan kontaktes på 40272961. Ansøgningsfrist: 8.11.2026. Samtaler afholdes den 11.11. - med tiltrædelse snarest muligt, og senest januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi glæder os til at høre fra dig.