1:00 PM - 2:00 PM
Senior Product Manager Interview
Sarah Jenkins
Københavns Kommune
·2 days agoKøbenhavns Kommune
·2 days agoLocation
hybrid, Copenhagen, Capital Region, Denmark
Commitment
Full Time
Level
Junior (<2 years)
Er du struktureret og detaljeorienteret, og har du blik for kvaliteten i geografiske data? Så er det måske dig, vi søger som ny GIS-medarbejder til myndighedsteamet i enheden Tilladelse til Vejændring. I Københavns Kommune er et korrekt og opdateret kortgrundlag en vigtig forudsætning for, at kommunen kan planlægge, administrere, drifte og udvikle byens veje. Derfor søger vi en GIS-medarbejder, der kan være med til at sikre, at vejfladerne i Københavns Kommunes kort er korrekte og løbende opdaterede.
Du bliver en del af enheden Tilladelse til Vejændring, hvor vi arbejder med en bred vifte af opgaver inden for vejområdet. Din primære opgave bliver at vedligeholde og kvalitetssikre kommunens geografiske vejdata, så kortgrundlaget afspejler de faktiske forhold på byens veje.
Som GIS-medarbejder får du en central rolle i arbejdet med at sikre kvaliteten af kommunens vejdata. Dine primære opgaver bliver blandt andet:
Der vil desuden være mulighed for at indgå i andre GIS-relaterede opgaver inden for vejområdet afhængigt af dine kompetencer og enhedens behov.
Vi søger dig, der har en relevant uddannelse inden for GIS, geografi, landmåling, geodata eller et tilsvarende område. Det er en fordel, hvis du har erfaring med GIS og arbejde med geografiske data, men vigtigst er, at du har en god forståelse for geodata og interesse for at sikre høj datakvalitet. Vi lægger vægt på, at du:
Det er ikke et krav, at du har erfaring fra en kommune. Det vigtigste er, at du har de GIS-faglige kompetencer og motivationen til at arbejde med vedligeholdelse og kvalitetssikring af vejdata.
Enheden Tilladelse til Vejændring består af ca. 20 medarbejdere og har som primær rolle at myndighedsbehandle sager på vejlovsområdet. Vi behandler blandt andet ansøgninger om ændringer på offentlige og private fællesveje og håndterer påbud om vedligeholdelse og istandsættelse på de private fællesveje. Samtidig har vi ansvaret for, at kommunens kortgrundlag er korrekt opdateret, så kommunens anlægs- og driftsenheder har det bedst mulige grundlag for at udføre deres opgaver. Som GIS-medarbejder får du derfor en vigtig rolle i at sikre, at de geografiske data, som kommunen arbejder ud fra, er korrekte, aktuelle og anvendelige. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder, og du vil få en bred kontaktflade i organisationen. Du bliver en del af et team, hvor GIS og geodata understøtter både myndighedsopgaver, drift og udvikling af byen.
Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at balancere arbejdsliv og privatliv. Arbejdspladsen er beliggende på Islands Brygge, og det vil være muligt med hjemmearbejde. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Forventet ansættelsesstart er den 1. januar 2027.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte GIS-medarbejder Søren Asp på 24 63 02 29 eller enhedschef Bjarne Jess Vennike på 24 65 35 04. Søg via linket senest søndag den 1. november 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 46 og 47.
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.